Ann Vibeke og Niels-Holger - flyttede til Bornholm, først i juni 1982
Vi lærte hinanden at kende i julen 1977 - dette er skrevet i 2017 - 40 år senere
1982. På Melstedgård.
1982. Vi mindes vores første jul på Melstedgård med stor veneration. Her er vores første jul på Melstedgård i 1982. Vi var der - næsten - alle: David og Jonas, Grete og Louis, Jens-Erik, farmor Connie og Søren, Erik og Else-Marie, Jens og Lene og deres farmor. Og de to (nu) gamle. Det var en julefest.
1985. Jul i Kirkestræde i 1985. Jeppe var lige fyldt et år. Jonas var blevet overtalt til at hoppe i en fin gammel hvid matrostrøje og jeg tror David havde skjorte og slips på. Ellers er vi her, bornholmerfamilien, Grete og Louis, Else-Marie og Erik med Jens og Lene. Jeg tror jeg vil konkludere, at hvor der er husrum er der hjerterum. Vi havde ikke meget plads. Men var heller ikke godt vant.
1987. Dagens julebillede er taget i 1987. I Kirkestræde i Rønne igen. Niels-Holger fotograferede i sort/hvidt, et par dage efter gik han i mørkekammeret og lavede billeder og vupti fik vi et julehæfte, som hans mor fik i julegave 29. december.
Og igen var vi mange mennesker. Søren og Connie var kommet fra København for at være sammen med den nære familie, Grete og Louis var med, Erik og Else-Marie med Jens og Lene og Eriks mor Esther og så os selv, David, Jonas og Jeppe. Hvad er det for en amerikansk president Jeppe fik i julegave det år?
Og igen var vi mange mennesker. Søren og Connie var kommet fra København for at være sammen med den nære familie, Grete og Louis var med, Erik og Else-Marie med Jens og Lene og Eriks mor Esther og så os selv, David, Jonas og Jeppe. Hvad er det for en amerikansk president Jeppe fik i julegave det år?
1992. Så er vi nået til julen i 1992 stadig i Kirkestræde. Drengene er efterhånden blevet temmelig store :-) og vi andre er fulgt med. Vi var ikke så mange, nogle af de gamle har takket af, men Grete og Louis er her, Erik og Else-Marie har kun Lene med til gengæld fylder vi jo efterhånden godt op alle fem. Moren har fotograferet - helt traditionelle familiebilleder.
1993. Julen 1993. Vi skiftedes jo dengang med at holde jul i Kirkestræde og hos Niels-Holgers søster og svoger, Erik og Elsemarie på Engvang. Selv skulle vi selvfølgelig have et juletræ - og Jeppe syntes også vi skulle have en vældig juledekoration - som hans skrappe mor sagde, han skulle lade stå på sit værelse - tror jeg. Men så fik vi også foreviget lidt af hans gamle værelse.
1997. Julen 1997 i Vimmelskaftet. Grete og Louis, Erik og Elsemarie, David, Jeppe - og Jonas og Helene. God mad og juletræ.
1998. Julen i Vimmelskaftet 1998. Vi var ikke så mange, Jonas og Helene var hos hendes forældre, David var alene, han ser ud til at kede sig, selv om Jeppe forsøger at live ham op. David har nu også givet Jeppe en god julegave. Både Grete og Louis er med - og så selvfølgelig de to der efterfølgende (Louis døde i 2006 og Grete i 2010) blev "de gamle".
2001. Julen 2001 i Vimmelskaftet. Nu var vi blevet endnu færre. Vi mangler svigerdøtre og børnebørnene er ikke kommet endnu. Grete og Louis er her heldigvis stadigvæk. Mon ikke det er sidste gang Jonas og David holder jul uden deres kærester, Helene? Hvor er du? Jeppe er ikke så gammel endnu. Vi lavede noget af julemaden på det gamle brændekomfur. Det ser nu meget hyggeligt ud - trods alt. De digitale billeder er godt nok flotte. Både Nissen og Jeppe fotograferede.
2003. En af vore mange fantastiske juleaftener. 2003, i Dar es Salaam, i Kawe Beach, hvor Jonas og Helene boede bedre end nogen i familien nogensinde havde prøvet. Lige ud til Stillehavet. Det var skønt at holde en anderledes jul næsten under Ækvator. Tre sønner, en svigerdatter og de to gamle, Nissen fotograferede. Det var den jul, hvor David, Jeppe, Nissen og jeg tog toget ind til Tanganikasøen! Stor tak for jeres gæstfrihed.
Dar Es Salaam 2005. "Valhalla". Vi kom myldrende fra Danmark, Nissen, Jeppe og undertegnede og udnyttede igen Jonas' og Helenes store gæstfrihed. Vores ældste barnebarn, Nanna, var netop fyldt et år, så der var noget at fejre. En fantastisk jul igen under sydens meget hede sol, som ses i ansigterne. Billederne fortæller bedre end mange ord, hvor dejlig en juleaften vi havde..
|
Og den væsentligste grund til at vi måtte til Afrika igen. Første barnebarn. Og tænk, nu har vi otte af samme kaliber, tak til jer alle for det, glædelig jul til alle - hvor har vi det dejligt.
|